Om Eurowind Energy A/S

Eurowind Energy A/S er stiftet i 2006 af erfarne danske vindmølleinvestorer.

Begyndelsen
To af virksomhedens stiftere, Jens og Søren Rasmussen, er vokset op i vindmøllebranchen. Deres far var en af de første vindmølleproducenter i Danmark, og hos familien var der derfor et naturligt og professionelt fokus på vindmøllers teknik og drift.

I årene 1998-2000, under det danske vindmølleboom, opkøbte Jens og Søren, i fællesskab med faren, deres første vindmøller. På det tidspunkt havde faren forladt produktionsbranchen og i stedet valgt at bruge sin viden i investeringsøjemed.

Investeringer i Tyskland
De succesfulde investeringer modnede tanken om tilsvarende investeringer i udlandet, og i 2003 påbegyndte Jens og Søren Rasmussen investeringer på det tyske vindmøllemarked.

Gennem deres virke på det tyske marked kom brødrene i kontakt med Advokat Jakob Kirkegaard Kortbæk, der gennem flere år havde formidlet vindmøller på det tyske marked.
De tre ejede i flere år i fællesskab Eurowind Energy A/S.

I dag
10. januar 2019 fusionerede Eurowind Energy med Eniig Renewables med virkning fra 1. juli 2018. Efter flere års succesfuldt samarbejde omkring etablering og drift af vindmølleparker, besluttede de to selskaber at slå sig sammen, og derved skabe en endnu mere slagkraftig virksomhed. Målet er fortsat at være en førende udvikler af vedvarende energiprojekter lokalt såvel som globalt.

Eurowind Energy A/S ejes nu 50% af EWE Holding A/S og 50% af Eniig Holding A/S og beskæftiger for øjeblikket ca. 95 medarbejdere.
Hovedsædet ligger i Hobro og der er kontorer i Sverige, Tyskland, Polen, Portugal og Rumænien.

Kerneforretningen er udvikling og investering i europæiske sol- og vindmølleprojekter.

Du kan læse mere på www.ewe.dk